Salgsmateriale

Jeg udvikler salgsmateriale med fokus på at understøtte konkrete salgsprocesser. Indholdet struktureres klart og målrettet, så modtageren hurtigt forstår problem, løsning og værdi. Tekst og design arbejder sammen for at gøre materialet anvendeligt i praksis. Målet er materiale, der ikke bare præsenterer, men aktivt bidrager til at flytte modtageren mod en beslutning.

One pagers

Udvikles som et fokuseret salgsmateriale, hvor indhold og struktur er opbygget til hurtigt at kommunikere værdi og føre modtageren mod næste skridt, leadgenerering, mødebooking eller som støtte i en salgsdialog . 

Indholdet struktureres i et sammenhængende forløb fra problem og relevans til løsning, dokumentation og en tydelig call-to-action.

Positionering etableres øverst, efterfulgt af elementer, der skaber troværdighed og reducerer tvivl, før kerneværdi og løsningen præsenteres i en enkel og overskuelig form. 

Visuelle opdelinger og korte tekstblokke gør materialet let at scanne, med fokus er på klarhed og prioritering, så materialet kan aflæses hurtigt og fungere effektivt.

Bagsiden er opbygget til at understøtte beslutning ved at gøre budskabet fra forsiden konkret og reducere usikkerhed. Øverst præsenteres en case, som viser anvendelsen i praksis gennem en kort beskrivelse af problem, løsning og resultat, hvilket gør værdien mere håndgribelig. Herefter forklares proces og ydelser, hvor arbejdsgangen forklares og giver indsigt i, hvordan opgaver struktureres og eksekveres. Afslutningsvis afrundes siden med en CTA, hvor kontaktinformation præsenteres i et enkelt og tilgængeligt format, så modtageren uden friktion kan tage næste skridt. Bagsiden fungerer som en forlængelse af forsiden, hvor fokus skifter fra introduktion til afklaring og handling.

One-Pager til Investor Relations og Kapitalrejsning

Denne one-pager blev udviklet for Gemini Resources, et energiselskab med fokus på udvikling af naturgasaktiver i Polen. Formålet var at skabe et professionelt og visuelt stærkt salgsmateriale, der hurtigt kommunikerer virksomhedens strategi, aktiver og vækstpotentiale til investorer og samarbejdspartnere.

Forsiden fokuserer på virksomhedens overordnede positionering med et klart budskab, stærke visuelle elementer og en kort introduktion til selskabets aktiviteter. Ved hjælp af et enkelt layout og tydelig informationshierarki kan modtageren hurtigt forstå virksomhedens fokus og værdiskabelse.

Bagsiden er designet som en investororienteret oversigt over selskabets fire strategiske aktiver i Polen. Her kombineres kortmateriale, nøgledata og projektinformation i et format, der gør komplekse oplysninger lette at overskue. Fokus er lagt på de vigtigste fakta frem for lange tekstblokke, hvilket gør materialet velegnet til møder, præsentationer og kapitalrejsning.

Denne type one-pager anvendes ofte af virksomheder inden for energi, industri, teknologi, ejendomme og life science, hvor det er vigtigt at præsentere forretningsmodel, markedsposition og investeringscase på én enkelt side. Målet er at skabe et materiale, der hurtigt kommunikerer virksomhedens styrker og efterlader et professionelt indtryk hos modtageren.

Flyers

Jeg designer flyers med fokus på struktur, læseretning og funktion i en konkret distributionskontekst. Et eksempel er en 3-foldet flyer , som resulterer i  seks paneler, som hver har en specifik rolle i kommunikationen. Forsiden bruges til at skabe opmærksomhed og definere budskabet, mens de indvendige paneler struktureres efter en klar informationsrækkefølge – typisk problem, løsning, uddybning og dokumentation. Bagsiden anvendes til kontaktinformation og call-to-action.

Jeg arbejder bevidst med visuel hierarki, så indholdet kan aflæses hurtigt, både når flyeren er foldet og udfoldet. Det indebærer prioritering af overskrifter, korte tekstblokke og tydelig sektionering.

Der tages samtidig højde for tryktekniske forhold som bleed, marginer og foldelinjer, så layoutet fungerer korrekt i produktion og ikke mister information i folden.

Målet er et materiale, der både er let at navigere i og kan bruges effektivt i salgs- og marketingsammenhænge.